Bagtags

Regler for spil om bagtags

  • Bagtags skal altid side på tasken så det tydeligt kan ses af andre spillere.
  • Som udgangspunkt spilles der altid om bagtags med dem man går i gruppe med.
    Også under doubles og andre spilformer. Dette gælder også spil på andre baner end Halsnæs.
  • Ønsker man ikke at spille om sit bagtag fordi man øver bestemte skud eller lign. meldes dette klart ud til gruppen inden runden startes.
  • Spilleren med laveste score ved endt spil modtager bagtag med laveste nummer.
    Spilleren med næstlaveste score modtager bagtag med næstlaveste nummer, osv..
  • Forlader man spillet inden runden er færdig, afleverer man sit bagtag til gruppen og modtager det bagtag med højeste tal – med mindre andet er aftalt i gruppen.
  • Spilles der Doubles fordeles bagtag efter endt spil således at spilleren på ens hold med det laveste nummer ved start, også modtager bagtag med laveste nummer når spillet er færdigt. Holdets placering i gruppen er efter score.
  • Der opfordres til at man spiller regelmæssigt hvis man vælger at være med i bagtag ordningen.
  • Spillet om bagtags slutter dagen før klubmesterskabet, og fordeles på ny ud fra ens placering til klubmesterskabet. Det vil sige sidste chance for at forbedre sin bagtag placering er dagen inden klubmesterskabet.
  • Såfremt man melder sig ud af foreningen på et tidspunkt, skal bagtag selvfølgelig afleveres tilbage med udmeldelse.
  • Pris pr. udleveret bagtag er 20 kr. Pengene vil ikke blive refunderet ved evt. udmeldelse af foreningen.